En 100 års historie…
Årene går, men Kinosalonen består. Kinosalonen åbnede 1923 som en klassisk barbersalon for Odenses mandlige borgerskab. I dag er Kinosalonen en moderne økologisk frisør for hele familien – med den oprindelige komfort intakt.
I salonen findes en skrapbog med mange sjove billeder, avisartikler, breve mm. fra salonens snart 100 års historie. Meget af det gamle inventar er ligeledes bevaret. De gamle barberstole bruges feks. stadig flittigt. Kig forbi, se de gamle billeder og få lidt historie …
1923
Salonen åbnes af Caj Rasmussen og Hans Christensen. Salonen hed dengang blot “Barber”.
1932
Andreas Pedersen overtager salonen og ændrer navnet til Kinosalonen.
1977
Jørn Peder Andreasen overtager Kinosalonen. Jørn har været ansat i salonen siden 1960.
2003
Tina Andreasen (nu Tina Grigoriou), Jørn Peder Andreasens datter, overtager salonen og har drevet den siden. Tina har gjort salonen til en moderne frisørsalon for både mænd og kvinder, hvor der bruges økologiske produkter til alle behandlinger.
2018
Kinosalonen flytter i nye lokaler